Historisk-topografiske Efterretninger

om

Hjerm og Ginding

Herreder

1895

 

Udgivne af

O. Nielsen

Dr. phil., Arkivar
 


Denne afskrift er foretaget af Karen Lindholdt i 2009.


Ginding Herred


Ginding Herreds ældste Segl, dog ikke ældre end 1556, var en Stub, hvoraf voxede 3 Agern, et senere en Hjort men 1655 en Egegren med 2 Blade og 3 Agern. Se M. Thiset, Om danske By og Herredsvaaben i Tidsskrift for Kunstindustri.

Ginding Herred grænser mod Nord til Salling, mod Øst til Fjends, Lysgaad og Nørlyng Herreder, fra hvilke det skilles ved Karup Aa, mod Syd til Vrads Herred og mod Vest til Hammerum og Hjerm Herreder samt Venø Bugt. Fladeindholdet er 9½ Kvadratmil med 1853 Gaarde og Huse og 9870 Indbyggere (1880: 8980, 1860: 6757, 1840: 5305, 1801: 3656).

Tilligemed Hjerm Herred danner Herredet en Jurisdiktion med Tingsted i Holstebro og et Provsti, hører (dog ikke de tre sydligste Sogne) til Holstebro Lægedistrikt, 8. Landstingskreds, Folketingsvalgsted Vinderup (dog ikke for Bording S., 5. Udskrivningskreds.

Jorderne ere for største Delen sandmuldede, men der findes dog nogle Steder, især i Ryde, Estvad og Sevel Sogne gode Jorder med Lerunderlag. Gennem Herredets nordlige Del gaa de langstrakte Søer Flyndersø, der staar i Forbindelse med Skallesø, og Stubbergaardsø. Især i Herredets mellemste og sydlige Dele findes store Hedestrækninger.

Herredets Navn skrives 1231 og 1274 Gettinghæreth, 1340 Gedinghæreth, 1349, 1378 Gedynghæreth og stadig Geding lige til Reformationstiden og længer, endnu saa sent som 1651, men medens et Tingsvidne af 1511 skriver Gieding Herred, skriver et af 1510, der er udstædt af samme Herredsfoged Ginding Herred, hvilket vel er første gang det nuværende Navn forekommer; 1498 skreves Gydinge Herred. Idet t i det 13. Aarhundrede er blødgjort til d, er d efterhaanden forsvundet af Udtalen, saaledes at man en tid har sagt Ging Herred, hvilken Form findes oftere i det 16. Aarhundrede. Denne Udtale er det vistnok, der har fremkaldt Skrivemaaden Ginding. Det skaanske Gønge Herred hed ogsaa oprindelig Gyding Herred.

Hvad Geding betyder, er uvist. Det stammer ikke fra de nordlige gode Sogne, men fra det Tingsted, der laa midt i det langstrakte Herred, hvorfra der omtrent var lige langt til Syd- og Nordspidsen. I Hadderup Sogn ligger Gindeskov, tidligere Gindingskov, hvilket er det eneste Navn, der har Lighed med Herredets. I Indberetningen 1638 skrives ogsaa: ”Vester fra Bastlund er en Bol, hedder Gindeskov ved en Bæk og en liden Egekrat derhos, og menes Ginding Herred heraf at have sin Navn.” Inde i dette Krat laa dengang 2 Gravhøje, og det er ved dem Tinget holdtes inde i Skoven, hvis Navn oprindelig altsaa har været Getingskogh, men hvad dette betyder er uvist. Hvis Ferring i Vandfuld Herred kan udledes af Faar, kan Getting ogsaa udledes af Ged, oprindelig Get.

Den Tid, da Tingstedet var her, ligger vistnok meget langt tilbage i Tiden, og paa Stedet er ethvert Minde derom forsvundet; der findes ej heller i Matriklen 1683 Marknavne her, der minde om Ting. At Herredet har Navn efter det Sted, der ligger i dets Midte, vidner om, at Herredet i ældgammel Tid har haft samme Udstrækning som senere, idet Bording hørte med dertil. I den tidligste Middelalder maa Tinget være flyttet til Herredets nordlige Del, thi det siges i Indberetningen 1638, at Sale Kirke var Hovedkirke i Ginding Herred og kaldtes Fjerdingskirke. Disse Fjerdingskirker stode i nær Forbindelse med Tinget, hvorfor det med Rimelighed kan antages, at dette har været i Nærheden og i Sognet selv. I ethvert Tilfælde har det engang været ved Mogenstup i Trandum Sogn, en Mils Vej østen for Sale, thi i et Tingsvidne fra 1550 nævnes der en Tinghøj, og denne ligger endnu norden for Trandum Kirkegaard. Det er ubekendt, om det er over dette Tingsted, der klages 1549, hvorfor Herredsmændene i ”Gedinge” Herred fik kgl. Befaling til de 3 Landsdommere om at flytte deres Herredsting hen til det Sted, hvor det kunne ligge alle Herredsmændene bedst belejligt, men dog saaledes, at det ikke kom til Hinder for Iver Juels Birk til Stubbergaard. Om det nu for at tilfredsstille de sydlige Sogne er flyttet til Hadderup Sogn, hvor der østen for Stavlund er en lille Tinghøj, er sandsynligt, og i ethvert Tilfælde var man utilfreds med Flytningen, thi 1560 klagede Bønderne i 5 Sogne (hvilket kan være Estvad, Rønbjerg, Sale, Ejsing og Ryde) over, at i Lensmandens Fraværelse havde hans Foged flyttet Tinget fra ”dets rette Arilds Sted” til den ene Side af Herredet, og Lensmanden fik nu kgl. Befaling til i Forening med 4 Mænd af hver Fjerding at undersøge, hvor Tingstedet bedst kunne lægges midt i Herredet, og flytte det dertil. (Hr. Lærer Kristensen I Mundbjerg har gjort mig opmærksom paa, at Flytningen af Ginding Herredsting 1549 har staaet i Forbindelse med, at Iver Juel 1548 har lagt Højrup og Bjørnkjær under Sevel Birk, og da nu Tinghøj og Tingdal ved Skank ligger imellem disse Steder, maa Tinget til den Tid have været her og da være flyttet til et andet Sted, og det er saaledes ubekendt, hvor der sidst har været holdt Ting, førend Herredet forenedes med Hjerm Herred. Tinget i Mogenstrup maa tilhøre en ældre Tid end det i Skank.)

Da Herredsfogden da boede i Trabjerg, er Tinget vel flyttet til Ryde Sogn, hvor der vesten for Salshøj ligger 3 Tinghøje, men 1616 klagede man paany over, at Tinget laa i den ene Ende af Herredet, hvorfor Lensmanden 16. Januar 1617 fik kgl. Befaling ril at henlægge det til et belejligt Sted midt i Herredet, saaledes at det kunde være menige Herredsmænd og Almue til Gavn og Bedste. Det er vel da, at Tinget flyttedes til Tinghøj ved Skank, sønden for Mundbjerg, hvor Dalen kaldes Tingdal, og her er Tinget vel forblevet, indtil Herredet efter Herredsfoged Børge Hansens Død ved Reskript af 31. Okt. 1685 lagdes sammen med Hjerm Herred og fik Tingsted i Mejrup Sogn.

I gammel Tid var Ginding Herred rigt paa Skove, men disse maa allerede for en stor Del være ødelagte førend Aar 1500, nogle som Følge af Skovbrand, og andre paa Grund af Veddets Anvendelse til Kulbrænding og Smeltnng af Myremalm. Da Skovene vare forsvundne, kunde Bønderne ikke yde de Skovsvin, som de fra gammel Tid vare pligtige at yde, hvorfor Kong Hans 1505 gav Selvejerne følgende Privilegium:

Vi Hans, med Guds Naade osv., gøre Alle vitterligt, at vore kære Undersaatter Kronens Bønder udi Ginding Herred have ladet berette her for os, at de i nogle forleden Aar have været besværede med Skovsvin ud at give, ydermere end de af Arilds Tid pleje at udgive, da have Vi nu af vores synderlige Gunst og Naade undt og tilladt og nu med dette Vort aabne Brev unde og tillade Vore og Kronens Bønder udi Ginding Herred og deres Arvinger maa og skulle her efter og til evig Tid være fri og kvit for Skovsvin, og skal deres aarlige Skat efter Leding ej forhøjes dem eller deres Arvinger, men skal være og blive ved saadan aarlig Skat og Skyld, som de nu og af Arilds Tid gjort og udgivet have, og skal hver Lægsgaard (Selvejerne vare i Henseende til visse Paalæg lagte i Læg) holde en Nat om Aaret 8 Heste til ret Gæsteri, og skal hver halve Lægsgaard en Nat om Aaret holde 4 Hese til aarligt Gæsteri, og derudover skal deres aarlige Gæsteri ej forhøjes i nogen Maader paa deres Bondegods efter denne Dag. Thi forbyde Vi osv. Givet udi vor Stad Viborg Søndagen næst efter Severini Dag Aar (efter) Guds Byrd 1500 qvinto. Under vort Signet.

Dette Brev blev stadfæstet af Christian III. tredje Dag efer Severini Dag 1540, men hverken Originalen eller Stadfæstelsen findes andet Sted end i Afskrift i Lundenæs Lensregnskab 1637, hvoraf det ogsaa ses, at der om denne Sag har været Landstingsdom af 6. Dec. 1637, der har fritaget Bønderne for den dobbelte Skat, som dette Aar var paabudt. Et kgl. Reskript af 12. Feb. 1638 udsiger imidlertid, at da Tiden nu var langt besværligere end i Kong Hanses Tid, skulde Bønderne give Skat, naar den paabydes, og saaledes kunde jordegne Gaarde ikke for Tiden vægre sig ved at give dobbelt Skat.

1456 lod Hr. Niels Eriksen til Langtind de 8 ældste og adstadigste mænd i Herredet udstæde det Tingsvidne, ”at dem aldrig længer mindes og aldrig længer spørge kunne af nogen deres Forældre, end Bispens Ombudsmænd have hentet sin Bispegave af Almuen til (i) deres Hus og (de) givet Rug og Byg, hvilket som de afsted kunde komme, og aldrig de plejede at føre (det) i Kirke, før nu i Aar, Bispen lod trænge dem dertil med Kirkens Dom”. Det samme vidnede de menige Herredsmænd.

Indtil det 1443 blev paalagt at give Biskopperne I Jylland og Fyn Tiende, havde man i disse Landsdele kun givet en Femtendedel af Afgrøden til Deling mellen Præsten og Kirken, medens Biskopperne fik en mindre Afgift, der kaldtes Bispegave; Ydelsen af denne Bispetiende, der ved Reformationen blev til Kongetiende, fremkaldte længe megen Uvillie.

Ginding Herred bestaar af følgende 9 Sogne: Ejsing, Sale, Ryde, Sevel, Estvad, Rønbjerg, Hadderup, Hodsager og Bording.